Som overskriften siger. Jeg ved ikke, hvor jeg skal starte, men jeg bliver syg i hendes nærvær. Jeg elsker mine arbejdsopgaver, men jeg er begyndt at føle mig sløv og træt hele tiden, fordi mit nervesystem er på overarbejde.
Jeg har den her kollega. Hun er ekstremt højtråbende, og fylder meget. Hun ‘too much’ sød overfor alle. Men hun har udset sig mig, som et slags offer.
Fra første dag kaldte hun mig hen til hendes bord, for at fortælle mig, jeg skulle huske at bruge en bestemt farvetone i Excel-arket. Det var den forkerte nuance af blå, jeg brugte. Dernæst kommentarer som at mine sko larmer, men lige derefter modtager jeg en kompliment.
Hun taler konsekvent til mig, som om jeg er et barn på 5. Når andre spørger indtil min ekspertise afbryder hun, og svarer på mine vegne, selvom hun intet aner om min ekspertise.
Hun gør et stort nummer ud af at rette på mig. Hun retter alt. Selv de små ting som hvor mange udråbstegn, der skal være i en tekst. Eller at “det da lyder mærkeligt, at jeg har brugt x i x”. Bare i dag har jeg modtaget 10 mails med en masse unødvendig information, og heri rettelser. Som jeg ikke har bedt om.
Jeg har forsøgt at konfrontere hende, men det blev til en masse modsvar og ren ondskab i øjnene. Min leder er bevidst om det, men hun er sød mod min leder, så jeg er bange for hun synes, at jeg overdriver. Hun komplimenterer mig også foran andre. Ofte har jeg følt mig skør, for var det nu bare i mit hoved…
Men jeg ved det inderst inde godt. At hendes opførsel mod mig ikke er normal. At hun forsøger at nedbryde mig. Med hendes subtile kritik pakket ind i komplimenter af og til.
Jeg bruger alle mine penge på psykolog på grund af hende. Hvad gør jeg? Råd?
Dette indlæg har 1 kommentar
Jeg ved godt at der er mulighed for at mit råd er meget upopulært, men jeg har selv været lignende igennem da jeg som ung stod som elev. Jeg var meget pligtopfyldende, introvert og konfliktsky. Over en længere periode stod chikanen på. En dag stod vi alene i baglokalet da hun/kollegaen igen kom med en bemærkning. Her sagde jeg MEGET hårdt at hun var færdig med at irettesætte og tale ned til mig og hun kunne lige prøve igen, jeg var færdig med hendes lort. Jeg sagde det på en MEGET bestemt måde, hun blev enormt forskrækket og bange, men hun talte aldrig ned til mig igen.
Nogengange skal man lade værre at prøve at være så ordentlig og korrekt…