Jeg arbejder med IT og er generelt glad for mit job, jeg har været ansat på min nuværende arbejdsplads i 5 år. Når vi bare taler om arbejde er mine kollegaer ok og samarbejdet går fint. Men når vi begynder at tale om hvad der sker ude i verdenen eller i Danmark, f.eks. over frokost, så får jeg det virkelig dårligt over deres holdninger. Vi er 5 i teamet og de andre udtrykker holdninger som feks. at Emilie Meng selv var “lidt” skyld i der “skete noget med hende”, fordi unge kvinder ikke bør gå alene. Faktisk er det også hendes forældres skyld, de skulle have hentet hende. Ift. den nye dokumentar om sexisme i musik/underholdningsbrancen, så er de alle enige om at det er meget synd for Martin Brygmann sådan at blive lynchet offentligt af “pengegriske krænkelsesparate” kvinder som de helt sikkert mener lyver. Generelt er mine kollegaers holdninger bare så nederen, at jeg holder mig fra dem og det er min chef begyndt at lægge mærke til. Han spørger indtil hvorfor jeg trækker mig fra de sociale samtaler der ikke handler om arbejde. Jeg har indtil videre svaret udenom, men jeg ved ikke hvor længe jeg kan holde den. Mine kollegaers holdninger om rigtig meget giver mig myrekryb og jeg har bare ikke lyst til at bruge mere tid med dem end højst nødvendigt.
Hvad gør man? Er det et problem jeg kan italesætte eller er det på tide at søge videre? Jeg er ret glad for det faglige indhold i mit job, så det irriterer mig også at skulle forlade et job jeg egentlig godt kan lide.
Dette indlæg har 1 kommentar
Jeg havde også nederen kolleger engang. Jeg blev pisse trodsig, når de var klamme osv. og sagde rigtigt tit lige ud, at jeg “var meget uenig” osv. og at jeg syntes, de “skulle holde det for sig selv” mv. Det hjalp. To andre på arbejdspladsen takkede mig endda for at turde sige dem imod, fordi de også synes, det var ubehageligt at være i. Måske er der andre på dit arbejde, som heller ikke bryder sig om det, men heller ikke siger noget?